Der blinker stadig røde tal på Bang & Olufsens bundlinje.
I årets første kvartal lander Struer-virksomheden et underskud på 33 millioner kroner før skat mod et minus på 35 millioner i samme periode sidste år.
B&O kom ud af regnskabsårets første kvartal med en omsætning på 599 millioner kroner. Det er stigning fra sidste år og en smule højere end forventningen hos analytikerne, der havde forudset en omsætning på 595 millioner kroner.
Væksten i omsætningen bliver blandt andet hentet i audio-video-divisionen, der omsatte for 480 millioner kroner - en vækst på fem procent.
Også salget af stereoanlæg til luksusbiler som Audi, Mercedes og BMW fortsætter succesen med en stigning.
B&O fastholder samtidig forventningerne til hele regnskabsåret 2011/12 om en omsætning på tre milliarder kroner og et plus før skat på 100 millioner kroner.
Det er især i Danmark og Tyskland, at Bang & Olufsen sælger mere af deres luksus lyd- og videoprodukter. Her voksede omsætningen med henholdsvis 14 og 19 procent.
Derimod rammer det også B&O, at flere sydeuropæiske lande er i dyb økonomisk krise.
Specielt i Spanien og Italien er forbrugerne gået uden om de dyre produkter fra Bang & Olufsen - her er omsætningen dykket med henholdsvis 27 og 26 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned