Bob's Café konkurs

Foto: Foto: Per Houby

Bobs Café og Restaurant i Guldborgsundcentret ved Nykøbing F. er lukket.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det nu konkursramte firma har kun stået for selve driften. Bygningen er fortsat ejet af Holberg-Fenger gruppen, som står bag Guldborgsundcentret generelt. Selve restauranten indehaves så igen af firmaet Restaurationskompagniet i København, som gennem nogle år har haft driften forpagtet ud til Hossein Jafarikavijani.

- Vi skal selvfølgelig meget gerne have gang i forretningen igen. Det er jo en god beliggenhed i et velbesøgt center, så vi håber på, at der hurtigt vil melde sig en interesseret forpagter, siger Adam Falbert, Restaurationskompagniet.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Bobs Café og Restaurant om baggrunden for konkursen.