To liter mælk, et kilo gulerødder og en tyk roman.
Liberaliseringen af bogmarkedet betyder, at danskerne i dag kan købe bøger i eksempelvis supermarkedet, når de daglige indkøb skal gøres. Og det kan ses på salgstallene.
Faktisk betyder liberaliseringen, at over halvdelen af læserne oplever, at prisen på bestsellere er faldet, mens fire ud af 10 oplever, at prisen på bøger generelt er faldet.
Det viser Konkurrenceredegørelsen. Til nytår forsvinder den sidste rest regulering på markedet, og det vil være fuldt ud liberaliseret til gavn for læseren.
At bøgerne blev givet fri og sluppet ud af boghandlen betød, at kampen om de købedygtige læsere startede. Og generelt ses en stigende tendens i bogsalget fra de danske forlag i perioden 2001 og frem til 2007.
Konkurrencestyrelsen peger på, at der kan være flere forklaringer på udviklingen. En af dem er nye salgskanaler, hvor internetboghandlere og supermarkeder er trådt ind på markedet.
En anden kan være den gradvise ophævelse af de faste priser på bøger. Det betyder, at butikkerne kan give slagtilbud på bøger og ikke holde sig til fastlagte priser.
Redegørelsen viser, at fire procent flere er begyndt at købe bøger i forhold til tre-fem år siden. Og det er læsere med en lavere husstandsindkomst og et lavere uddannelsesniveau end gennemsnitsdanskeren.
Samtidig køber ni ud af 10 danskere over 15 år mindst én bog om året. Og det er betydeligt flere end tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker