Boligejeres gode økonomi holder tvangsaktioner for døren
Der blev bekendtgjort 222 tvangsauktioner i juni, korrigeret for sæsonudsving, har Danmarks Statistik netop offentliggjort. Foto: /ritzau/Nielsen Kim/arkiv
/ritzau/Nielsen Kim/arkiv
Trods en lille stigning i tvangsauktioner i juni er antallet i 2017 indtil videre det laveste i mange år.
Antallet af tvangsauktioner i årets første seks måneder er på det laveste niveau siden 2008.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som boligøkonomer fra blandt andet Nykredit, Nordea og Danske Bank har set nærmere på.
I juni i år var der 222 tvangsauktioner, hvilket er en lille stigning i forhold til maj måned. Men sammenlagt er tallene for i år altså lavere, end de har været i mange år og væsentligt lavere end under finanskrisen.
Boligøkonomerne forklarer det lave niveau af tvangsauktioner med et boligmarked i topform.
- Det er positivt. Både fordi det aldrig er rart at høre om en nabo eller bekendt, der er gået på tvangsauktion, men også fordi det lover godt for den kommende tids udvikling på boligmarkedet, siger chefanalytiker i Nordea, Lise Nytoft Bergmann.
Boligejernes optimisme er ligeledes det højeste set længe.
- Det gør det alt andet lige lettere at sælge sin bolig og undgå tvangsauktion, siger boligmarkedsanalytiker ved Nykredit Jacob Isaksen.
Tvangsauktion er i de fleste tilfælde en meget dårlig "løsning" på en økonomisk krise i husholdningen. Oftest står sælgeren tilbage både uden bolig og med gæld, der forfølger en i mange år bagefter.
- Det relativt lille antal tvangsauktioner vi ser i disse år afspejler, at der generelt er en god udvikling i de danske boligejeres økonomi. Reallønnen stiger fortsat, og stigende beskæftigelse betyder, at flere får glæde af det, siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.
Det er særligt på markedet for ejerlejligheder, at der er blevet langt mellem tvangsauktionerne.
Da det stod værst til under den seneste krise på boligmarkedet var tallet omkring fem gange højere, end det er i dag.
Til sammenligning toppede antallet af huse, der kom på tvang i 2012. For hver 100 tvangsauktion i 2012 er tallet i dag 57.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned