Det er blevet en femtedel billigere at købe hus i dag end i 2006, hvor huspriserne toppede. Det betyder, at husene nu koster det samme, som de gjorde i 2004. Det viser Homes husprisindeks for november.
- "Rentegaverne" og boliger til 2004-priser er så at sige forudsætningen for, at der trods alt er danskere, der udnytter situationen ved at købe bolig nu, siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home.
I november faldt prisen på et hus med 0,3 procent set landet over. Prisfaldet kommer efter en mindre stigning i oktober.
Men alt i alt er huspriserne på landsplan faldet i ni ud af 11 måneder i 2011. I år er priserne indtil videre faldet med 5,8 procent.
- Oktober viste en meget spæd stigning i salgspriserne på både huse og ejerlejligheder. Med tallene for november ser vi igen et mindre fald i salgspriserne, og dermed fortsætter tendensen, vi har set det meste af året, siger Mads Ellegaard.
Lige nu koster et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter 1.680.000 kroner - og det er 440.000 kroner mindre end på toppen tilbage i 2006.
Og lejlighederne følger også trenden. Prisen på en sådan faldt på landsplan med 2,2 procent fra oktober til november. Og samlet er lejlighederne blevet 4,9 procent billigere i år.
Samlet har ejerlejlighedspriserne mistet 28,5 procent af prisen, end da de nåede toppen i august 2006.
- Forklaringen er, at den aktuelle finansielle uro skaber bekymring hos både købere og sælgere, siger Mads Ellegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde