Når forbrugerne går på jagt efter en ny bolig, skal de kunne se, hvad den bruger af energi. VK-regeringen vil gøre det lovpligtigt for ejendomsmæglerne at annoncere med energimærkning af boliger i forbindelse med salg.
Det fremgår af det forbrugerpolitiske udspil, som økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) fremlægger tirsdag.
- Forbrugernes muligheder for at indtænke klima- og miljøhensyn, når de køber bolig, styrkes ved at indføre en pligt for ejendomsmæglere til at angive bygningens energimærke i salgsannoncer, hedder det i udspillet.
Også varebilers energiforbrug skal varedeklareres. Information om varebilernes CO2-udslip og såkaldte energiklassepile skal fremover fremgå ved annoncering og i reklamer. Personbiler er i dag lovmæssigt omfattet af energimærkningen.
Når det gælder flyrejsers CO2-udslip, synes der ikke at være lovgivning på vej. Regeringen vil nøjes med at opfordre branchen til fælles standarder for, hvordan en flyrejses CO2-udslip kan opgøres, så forbrugerne nemmere kan gennemskue en flyrejses CO2-belastning allerede gennem annonceringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker