De amerikanske aktier steg tirsdag med næsten tre procent på baggrund af en overraskende stærk udvikling på det amerikanske boligmarked samt opmuntrende nyt om den tyske økonomi.
Dow Jones-indekset sluttede 2,9 procent oppe, mens Nasdaq-indekset, der omfatter mange af de største teknologivirksomheder, sluttede 3,2 procent højere.
Det påbegyndte boligbyggeri i USA steg i november væsentligt mere end forventet, og det var et signal investorerne reagerede på.
- Udviklingen tyder på, at boligsektoren er ved at vågne fra sin langvarige dvale, siger en amerikansk analytiker.
Allerede før handlen på Wall Street gik i gang, var der kommet positivt nyt fra Tyskland i form af erhvervstillidsindekset, Ifo, der for anden måned i træk viste bedre takter end forventet.
Tirsdagen udmærkede sig desuden ved, at der for en gangs skyld ikke var dårlige nyheder fra de gældsplagede lande i eurozonen. Spanien gennemførte med succes et salg af statsobligationer, og meldinger fra Grækenland understøttede den gode stemning.
Grækenland nærmer sig en aftale med de udenlandske banker, der ligger inde med græske statsobligationer, om at nedskrive værdien af obligationerne. Aftalen ventes at give den græske stat besparelser i omegnen af 100 milliarder euro.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde