Det danske boligmarked har svært ved at komme sig. Boligpriserne har ganske vist oplevet en beskeden fremgang det seneste år, men nu ser det ud til, at priserne igen er bremset op.
Priserne på parcel- og rækkehuse er steget med 3,4 procent i tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Men i forhold til kvartalet før i år er prisniveauet uændret.
Det viser en spritny boligstatistik, Boligmarkedsstatistikken. Den blev mandag fremlagt for første gang af Realkreditrådet.
- Det seneste års positive udvikling i boligpriserne er bremset op i hele landet, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Hun konstaterer, at boligmarkedet lige som resten af økonomien ikke for alvor er tilbage på sporet efter krisen.
- Der er stadig langt mellem køber og sælger, konstaterer hun.
I hovedstadsområdet ligger priserne knap 10 procent højere end på samme tidspunkt sidste år - men også her handles der nu til nogenlunde samme priser som i andet kvartal.
- Der er ikke længere et rekordstort udbud af boliger til salg i hovedstadsregionen, mens der uden for hovedstaden er mere til salg end nogensinde, siger Ane Arnth Jensen.
Hun mener, at det kan have bidraget til en større prisfremgang i hovedstaden end i det øvrige land.
Der blev givet prisnedslag på typisk knap 10 procent for både huse og ejerlejligheder.
- Det er generelt i hele landet, men de største nedslag er givet på Sjælland og i Syddanmark, som også er de landsdele med mest til salg, siger Ane Arnth Jensen.
Hun mener at prisnedslagene er et tegn på, at der er en tilpasning i gang på boligmarkedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde