Priserne på huse rasler fortsat ned. Et 140 kvadratmeter stort hus kan nu købes for under to millioner kroner, viser Homes prisindeks.
Mens ejendomsmæglerkæder og nogle realkreditinstitutter melder om et boligmarked i bedring, så viser Homes prisindeks for maj, at priserne fortsætter med at dykke. Især huspriserne er hårdt ramt.
Over det seneste kvartal er huspriserne på landsplan dykket med 3,8 procent. Boligkøbere kan nu få et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter for knap to millioner kroner - et fald på næsten 300.000 kroner siden toppen i sommeren 2008.
- De seneste måneders fortsatte prisfald bekræfter os i, at det endnu er for tidligt at konkludere, at udviklingen i huspriserne er vendt. Det er dog positivt, at de kraftige fald, vi så i huspriserne hen over efteråret 2008 er løjet lidt af, udtaler Home i en kommentar.
Ser man på ejerlejligheder, er det stadig trist at være sælger i hovedstadsområdet, hvor priserne fortsat rasler ned. Derimod viser prisindekset fra Home, at priserne begynder at stige i Region Midtjylland.
- Stigningen skal dog ses i lyset af, at salget af lejligheder i Århus stiger, mens der sælges færre lejligheder uden for Århus - det øger i sig selv den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Region Midtjylland, skriver ejendomsmæglerkæden i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker