Ejendomspriserne gik op i andet kvartal, viser nye tal fra Danmarks Statistik. For ejerlejlighederne er det femte kvartal i træk, at prisen er steget.
Ejerlejligheder steg med 2,9 procent i pris i forhold til kvartalet før. Enfamiliehuse gik frem med 2,4 procent, mens sommerhuse steg med 4,8 procent.
- Statistikken bekræfter, hvad vi længe har vidst, at boligmarkedet er på vej ind i en bedre periode, konstaterer seniorøkonom Mikkel Høegh, BRFkredit.
Tallene fra Danmarks Statistik tyder på, at der er mere fart på boligmarkedet, end tidligere tal fra Realkreditrådet har indikeret. Afvigelsen er størst inden for sommerhuse.
- Boligmarkedets bedring skal findes i et vitamintilskud, som de lave renter har givet, siger Mikkel Høegh.
Sammenholdt med stigende indkomster, skattelettelser og prisfald, er det historisk billigt for førstegangskøbere at komme ind på markedet.
BRFkredit minder dog også om, at boligmarkedet over tid er blevet stadig mere rentefølsomt i takt med udbredelsen af de et-årige rentetilpasningslån.
- Det betyder, at når renterne begynder at stige igen, hvilket vi allerede så småt har set tegn på i den forgangne uge, så vil det tage brodden af stigningstakterne på boligmarkedet, siger Mikkel Høegh.
BRFkredit venter stigende priser for resten af året. Derefter forventer man, at boligpriserne i højere grad vil følge inflationen i takt med, at renterne normaliseres.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker