Boligpriserne svinger alt efter øjnene der ser
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Der er god grund til at blive forvirret over, hvor meget boligpriserne stiger. Uenigheden er stor.
Forbrugerne har god grund til at blive forvirrede over statistikken for, hvor boligpriserne bevæger sig hen.
Spørger man Realkreditforeningen og Realkreditrådet, er huspriserne på landsplan i gennemsnit blot steget med 1,5 procent det seneste år.
Men ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er huspriserne i gennemsnit steget med 3,5 procent.
Samme uenighed gør sig gældende for ejerlejligheder. Her mener Realkreditforeningen og Realkreditrådet, at priserne i gennemsnit er steget med 4,7 procent. Men ifølge Danmarks Statistik er stigningen på 8,2 procent.
Hvad skal man så tro, når statistikkerne stritter så meget i hver sin retning? Ifølge boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann er Danmarks Statistiks tal de mest pålidelige.
- Hvor tallene fra Realkreditforeningen og Realkreditrådet kun indeholder boliger, som har været udbudt til salg på internettet og derefter er blevet solgt, så indeholder tallene fra Danmarks Statistik alle tinglyste salg i fri handel.
- Det vil sige også de handler, der er foretaget mellem uafhængige parter uden om en ejendomsmægler, siger Lise Nytoft Bergmann i en skriftlig kommentar.
Uenigheden om, hvor meget boligpriserne stiger, har betydning for både købere og sælgere.
- Tager man udgangspunkt i et hus, som kostede en million kroner for et år siden, vil huset i dag kunne sælges for 1.035.000 kroner, hvis Danmarks Statistik har ret i deres opgørelse.
- Men det vil kun kunne sælges for 1.015.000 kroner, hvis Realkreditrådet og Realkreditforeningen har ret. Det svarer til en forskel på 20.000 kroner det seneste år, siger Lise Nytoft Bergmann.
Det samme gør sig gældende for ejerlejligheder.
Hvis en lejlighed kostede en million kroner for et år siden, ville den med Danmarks Statistiks tal i dag kunne sælges for 1.082.000 kroner, men kun for 1.047.000 kroner, hvis man bruger tallene fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen.
Tallene fra Danmarks Statistik på boligpriserne er de mest pålidelige, fordi de bygger på tinglyste salg i fri handel og indeholder derfor også handler mellem uafhængige parter uden om en ejendomsmægler.
* Enfamiliehuse: Over det seneste år er priserne på landsplan steget med 3,5 procent.
* Priserne steg mest i Region Hovedstaden med 4,7 procent og Region Sjælland med 3,4 procent. De øvrige tre regioner havde prisstigninger mellem 2,5 og 2,9 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
* Ejerlejligheder: Prisen er over det seneste år generelt på landsplan steget med 8,2 procent.
* Prisstigningerne er størst i Region Hovedstaden med i gennemsnit 8,7 procent. I Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Nordjylland steg priserne mellem 7,1 procent og 5,6 procent, men i Region Syddanmark faldt priserne 0,3 procent.
* Sommerhuse: Priserne steg på landsplan i gennemsnit med 2,0 procent i 2014.
* Priserne steg mest i Region Syddanmark med 9,9 procent, i Region Hovedstaden med 3,4 procent, mens der i Region Nordjylland var prisfald på 1,6 procent og i Region Midtjylland med 0,7 procent.
Kilde: Danmarks Statistik
Seneste artikler
Lokal filmproducer bag verdens bedste film
NFC-profil: Sådan blev oprykningen fejret
Pride kommer til Nykøbing: - Vi var klar på modstand fra start
Stor havnedag trak flere tusinde til byen
Michael Mix jagter nye højder: Den dobbelte Danmarksmester vil på podiet til EM
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
Værtshus inviterer til dildoparty
Susan åbner Madkassen
Lokal Rema 1000 snupper førstepladsen for andet år i træk
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring