Booking.com nøler igen med betalinger
Privatfoto
Booking.com
Booking.com har igen udskudt tidspunktet, hvor danske overnatningssteder kan forvente at få deres penge
Det har vakt stor frustration hos danske overnatningssteder, at det har været svært at få udbetalt tilgodehavender hos bookingportalen Booking.com.
Sagen blev tilsyneladende løst, da Booking.com i slutningen af september forklarede, at man ville få afviklet alle udeståender inden for få dage.
Det er også sket for langt de fleste, men en del danske hoteller og udlejere venter stadig på at få deres penge, og det kommer de formentlig til at gøre mindst et par uger endnu.
Dansk Erhverv har løbende rykket Booking.com for svar, og nu forlyder det fra onlineportalen, at de sidste tilgodehavender vil blive udbetalt i slutningen af denne måned.
Altså en forsinkelse på yderligere to måneder i forhold til den forrige udmelding, og det er under al kritik, mener Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.
- Konflikten om udbetalinger fra Booking.com til mindre danske overnatningssteder har været Davids kamp mod Goliat.
- Det har været uacceptabelt og har nu over mange måneder blotlagt samfundsudfordringer, når techgiganter har markedsdominans, siger han.
Booking.com meddelte tilbage i forsommeren, at man på grund af tekniske problemer var nødt til at skubbe udbetalingerne nogle uger.
Men pengene udeblev, og de skyldige beløb voksede, uden at der skete ret meget før september.
Oven i at tilbagebetale de sidste skyldige beløb har Booking.com fortalt Dansk Erhverv, at overnatningsstederne vil blive kompenseret, hvis de har ventet mere end 21 dage på en udbetaling.
Præcis hvor meget kompensationen udgør, er dog uklart.
- Det præcise beløb afhænger af det udestående beløb og længden af ventetiden. Kompensation vil blive udbetalt som et engangsbeløb, som vil blive indsat direkte på partnerens bankkonto i slutningen af november, hedder det i en udtalelse fra Booking.com.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker