Danskerne har fået øjnene op for at handle på de kinesiske hjemmesider, når de skal finde varer på nettet. De seneste tre måneder er antallet af pakker fra Kina steget med over 40 procent, viser en opgørelse Post Danmark har lavet for Ritzau.
Chef for Post Danmarks international postcenter Jesper Bremholm peger på den lave dollar som årsag til den store vækst.
- De kinesiske hjemmesider har et stort udvalg af varer, og man kan handle med den lave dollar via forskellige betalingstjenester. Det har danskerne fået øjnene op for, siger Jesper Bremholm.
Det er især tøj, tasker og sko, som kommer ind fra Kina. Og det i en sådan grad, at der nu kommer flere pakker fra Kina end England.
- USA er stadig det foretrukne land, når det kommer til at handle på udenlandske hjemmesider, men Kina er rent faktisk det land, hvor der lige nu kommer næstflest pakker fra, siger Jesper Bremholm.
Han minder om, at når man handler på hjemmesider uden for EU, skal man være opmærksom på, at der kan komme told og moms oven i varens pris.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned