- Jeg er dybt chokeret. Det kommer som lyn fra en klar himmel uden forvarsel. Jeg fik godt nok at vide, at koncerndirektør Ditlev Engel ville ringe til mig fra London, og så tænkte jeg med det samme, at det nok ikke var for at fortælle noget godt.
- Det, der er det rigtigt sørgelige er, at det er så mange mennesker og familier det går ud over. Vestas er og har været vores store fyrtårn og symbol på den fremgang, der har været på Lolland og særligt Vestlolland.
Det siger Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard i en kommentar til nyheden om, at Vestas fyrer 935 medarbejdere i Lem og Nakskov.
Selvom han godt ved, at den ikke direkte har noget med fyringsrunde på Vestas, kan han ikke lade være med at sende en tanke eller to til regeringen.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at regeringen har snakket og snakket om, at nu skal vi gøre noget ved klimaet og sætte vindmøller op. Men det bliver sgu kun ved snakken. Havde man sat mange nye møller op i Danmark, så havde man måske også haft mulighed for at bevare arbejdspladser i Danmark, siger borgmesteren.
Mange fyringer på lokale arbejdspladser betyder stor efterfølgende travlhed i de kommunale jobcentre. Den opgave er Stig Vestergaard klar over, at man bliver nødt til at løfte.
- Det bliver en stor mundfuld, og der skal nok ektraordinære kræfter til. Så det må vi skaffe noget økonomi til, lover borgmesteren.
Han er dog sikker på, at Lolland - og i særdeleshed Vestlolland - nok skal rejse sig igen.
- Der er ingen tvivl om, at mange vil sige: "Pokkers, skal vi nu igennem det her en gang til". Hver gang vi kommer op, så får vi et dunk nedad. Men selvfølgelig kommer vi op igen, og jeg er også overbevist om, at man slet ikke kan undvære Vestas i Nakskov.
- Så jeg håber, at det bliver meget kortvarigt, siger Stig Vestergaard.
Jakob Poulsen og Margit Olsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker