Borgmester: Svært med investeringer uden Spar Lolland

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan få konsekvenser for erhvervslivet på Lolland-Falster, hvis Spar Lolland bliver en del af en større bank. Sådan lyder det fra Lolland Kommunes borgmester, Stig Vestergaard i dagens Jyllands-Posten.

Forudsigelsen kommer på grund af erfaringer fra, da man søgte finansiering til den store solcellefabrik i Holeby. Tilbage i 2010 gav Danske Bank afslag på finansiering, og i stedet stod Spar Lolland for finansieringen.

- Jeg er bange for, at den slags investeringer, som solcellefabrikken ville blive meget sværere at få gennemført, hvis vi ikke havde et lokalt pengeinstitut, siger Stig Vestergaard til Jyllands-Posten.

Spar Lolland håber på, at have fundet en løsning for banken inden nytår gennem fusion med andre banker eller opkøb.