Indrømmet: det kan være svært at snøre sine egne sko. Og det er især børn, der har det problem.
En global undersøgelse viser, at de små poder mellem to og fem år er bedre til at spille små spil på de voksnes mobiltelefoner, end de er til at få snørebåndet bundet på skoene.
Mens 19 procent kan mestre de små spil, man kan købe til smartphones, kan kun ni procent finde ud af at få sløjfen til at virke på skoene.
Og samme mønster går igen, når det drejer sig om at cykle. Hele 44 procent af de to-tre-årige kan spille spil på computeren, mens lidt færre, 43 procent, kan finde ud af at cykle. Hver fjerde kan åbne en browser, mens kun hver femte kan svømme uden hjælp.
Og der er ikke nogen forskel på, om de to til fem-årige er små drenge eller små piger. Faktisk kan lidt flere piger, 59 procent, spille på computer mod 58 procent af drengene.
Og allerede i en ung alder er det pigerne, der er bedst til at tale i mobiltelefon. De har dog kun et lille forspring. 29 procent af pigerne mestrer den disciplin, mens det er 28 procent af drengene.
Det er AVG, der laver antivirusprogrammer, der står bag undersøgelsen. 2200 mødre i blandt andet USA, Canada, en række europæiske lande, Japan, Australien og New Zealand har deltaget i undersøgelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker