Topchefen i forsikringskoncernen TrygVesta er på mange måder atypisk. For det første er det en kvinde - og for det andet går hun nu ud offentligt og anbefaler, at Folketinget går ind og lovgiver for kønskvotering i bestyrelser.
Det er Stine Bosse, der i en ny bog "Det handler om at turde" af Berlingske journalisterne Christian Nørr og Jens Christian Hansen, skyder med skarpt på, at danske kvinder sakker bagud i kampen om bestyrelses- og topposter i dansk erhvervsliv.
Stine Bosse har også ofte måttet tage stilling for eller imod kønskvotering i Danmark. Og hidtil har hendes svar været et klart nej.
Men i bogen trækker Bosse i land vel vidende, at hun let kan få sine topchefkolleger på nakken med en så markant holdning, som et ja til kønskvotering er.
I Norge har man en lov om, at 40 procent af medlemmerne i en bestyrelse fra og med 2006 skal være kvinder. Kønskvotering i Norge blev gennemført ud fra ønsket om at få en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder alle steder i samfundet og dermed skabe bedre balance.
Stine Bosse understreger, at hendes holdningsskifte kommer, fordi det ikke rykker:
- Hvis der ikke sker synlige bevægelser, så må vi gøre noget. Jeg synes, at vi kan lære af udviklingen i Norge, hvor det pludselig er blomstret op med dygtige kvinder. Så lav den lov, for pokker, siger hun i bogen.
Bogen om Stine Bosse udkommer den 28. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned