Homoseksuelle ansatte kan være med til at give en virksomhed et kreativt skub.
Det er tanken, når Microsofts udviklingsafdeling i Vedbæk holder en konference om, hvordan virksomheder giver plads til medarbejdere med en anden seksuel orientering, skriver Frederiksborg Amts Avis
- En mangfoldig arbejdsplads giver grobund for, at vi får stillet de rigtige spørgsmål, når vi skal udvikle vores produkter. Vi anser de homoseksuelle som en ressourcegruppe, og det giver både indsigt, men også udsyn, siger Charlotte Mark, der er administrerende direktør for Microsoft Development Center Copenhagen (MDCC), til avisen.
Microsoft har oprettet en medarbejderforening for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle. Foreningen har 700 medlemmer på verdensplan. I Danmark er der blot en håndfuld medlemmer. Men ledelsens holdning er altafgørende for medarbejdernes ydeevne, fortæller foreningens danske formand.
- Det er vigtigt, at virksomheden siger, at vi ønsker, at I er jer selv, siger Lars Frandsen, der er programmanager hos Microsoft.
Konferencen finder sted den 17. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde