BP's aktier faldt mandag med mere end 10 procent. Investorerne ryster i bukserne over de kæmpebeløb, som olieselskabet kan komme til at betale for et olieudslip i Den Mexicanske Golf.
Det er den amerikanske præsident, Barack Obamas voldsomme kritik af det britiske olieselskab, der får investorerne til at trække snuden til sig.
- Det ser ud som om, nogen har besluttet, at nok er nok med BP, siger en børshandler.
Den internationale presse rapporter, at BP muligvis vil give efter over for amerikansk pres og suspendere udbetaling af udbytte til sine aktionærer.
BP's direktører er samlet i London for at drøfte, om det er en farbar vej, efter de samlede omkostninger for at begrænse olieudslippet i Den Mexicanske Golf er steget til næsten 10 milliarder kroner. BP's boreplatform brød sammen i april ud for delstaten Louisianas kyst, og enorme mængder er siden strømmet ud fra en oliebrønd på havbunden.
Amerikanske embedsmænd sagde søndag, at BP skal oprette en fond til dækning af de skader, der blandt andet påføres kystområder, fiskeri og turisme i en række delstater. I den amerikanske kongres er der krav om, at BP afsætter langt over 100 milliarder kroner til den nye fond.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker