Selvom vinteren har været hård ved landets postbude, har Post Danmark leveret mere end ni ud af ti breve til tiden i 2010. Det viser en ny opgørelse over postpålideligheden for sidste år.
93,3 procent af A-brevene blev ifølge Post Danmark leveret dagen efter afsendelse, og inklusiv en dags forsinkelse var 99,2 procent af brevene leveret. B-brevene blev leveret til tiden i 98,4 procent af alle tilfælde.
- Det er helt usædvanligt, at der i så mange måneder er så vanskelige vejrforhold, og det har sat sit præg på postomdelingen.
- Alene vintervejret i december betød, at det samlede årsresultat blev cirka en procent lavere end normalt, siger Finn Hansen, Direktør i Post Danmark.
Det hårde vintervejr betød samtidig, at 1796 postbude som følge af de glatte veje kom til skade i 2010.
Senere på året bliver det dyrere at sende breve. Fra 1. april 2011 kommer det til at koste otte kroner at sende et almindeligt A-brev, mens et B-brev (med to-tre dages leveringstid) stiger til seks kroner.
Det sker som et led i liberaliseringen af det danske postmarked ifølge en ny postlov.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde