Britisk milliardærs satelliteventyr er ramt af total nedtur
Richard Branson-ejede Virgin Orbit fyrer 85 procent af sine medarbejdere. Derudover indstilles driften.
Nedturen er for tiden total for selskabet Virgin Orbit, som med sin særlige teknologi til affyring af satellitter skulle gøre rummet mere tilgængeligt.
Men torsdag lokal tid har selskabet meddelt, at det fyrer omkring 85 procent af medarbejderne.
Det fremgår af dokumenter indgivet til amerikanske myndigheder. Det skriver CNBC.
Derudover indstiller selskabet driften i "den umiddelbare fremtid", siger administrerende direktør Dan Hart i et møde med medarbejdere ifølge erhvervsmediet.
- Desværre har vi ikke været i stand til at sikre finansiering, der kan sikre en klar vej frem for dette selskab, siger han ifølge en optagelse, som CNBC er i besiddelse af.
- Vi har intet andet valg end at implementere umiddelbare, dramatiske og ekstremt smertefulde ændringer.
Virgin Orbit er delvist ejet af den britiske milliardær Richard Branson.
Det blev stiftet i 2017 og benytter sig af omdannede Boeing 747'ere til at frigive raketter fra luften.
Men ifølge nyhedsbureauet Reuters har der noget tid været svigtende investorinteresse i selskaber som Virgin Orbit og Rocket Lab USA, da de agerer på et meget konkurrencepræget marked.
Sidste år dalede Rocket Lab-aktier 70 procent i værdi.
Virgin Orbit er også styrtdykket i værdi det seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde