Britisk regering vil skyde milliarder i pressede selskaber
Premierminister Boris Johnson er sammen med den britiske regering ved at kigge på en plan, der skal støtte de britiske virksomheder yderligere, skriver Financial Times. (Arkivfoto) Foto: Julian Simmonds/Ritzau Scanpix
Julian Simmonds/Ritzau Scanpix
Efter at være blevet rådet til yderligere støtte arbejder den britiske regering på mere hjælp til selskaberne.
For at støtte erhvervslivet under coronakrisen arbejder den britiske regering på en plan, der skal tilføre virksomhederne milliarder af pund.
Konkret vil regeringen købe aktier og derved tilføre penge til nødlidende selskaber inden for blandt andet luftfartsbranchen, skriver Financial Times.
Ifølge avisen er planen, at regeringen køber en masse aktier i selskaber som eksempelvis British Airways. Siden vil aktierne blive solgt tilbage til private investorer, når situationen er til det, siger tre unavngivne kilder til avisen.
To af kilderne fortæller, at regeringen planlægger tiltaget, efter at banker har advaret om, at de foreløbige hjælpepakker til erhvervslivet ikke er nok til at redde virksomhederne fra at måtte dreje nøglen om.
- Der er specifikke industrier, hvor der vil være behov for en kapitalindsprøjtning i bytte for aktier, siger kilderne til Financial Times.
I forvejen har den britiske regering lanceret en stor hjælpepakke, der giver virksomhederne lånegarantier for mange milliarder pund.
Men som kilderne påpeger, så gør den nuværende situation det svært for virksomhederne at kunne optage lån uden at løbe ind i problemer.
- Det vanskelige ved lån er, at hvis du giver et lån til en virksomhed uden omsætning, så vil regnskabet sige, at det er værdiforringet.
- For de virksomheder, der er lukket på grund af virusset, vil et lån på mange måder ikke fungere, siger kilderne til avisen.
Den britiske plan følger, efter at amerikanske politikere allerede har foreslået køb af aktier i amerikanske luftfartsselskaber for at tilføre dem penge.
På grund af coronavirusset er der ikke længere lige så mange, der rejser med fly, og det har ramt blandt andet luftfartsselskaber og rejseselskaber hårdt.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker