Brug af varmepumper fordoblet på fem år
Varmepumper vinder frem som opvarmningsform i danske boliger, viser tal fra Danmarks Statistik.
Eldrevne varmepumper har vundet store markedsandele de senere år, når det gælder opvarmning af boliger.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at varmepumper nu opvarmer 28,7 millioner kvadratmeter boligmasse.
De udgår dermed kun 5,4 procent af det samlede opvarmede areal på knap 536 millioner kvadratmeter, men det svarer til en stigning på 108 procent siden 2017.
Fjernvarme er fortsat topscorer med en andel på 55,3 procent.
Naturgasfyr varmer 17,7 procent af boligarealet op, mens oliefyr står for opvarmningen af 9,6 procent.
De senere år har en række støtteordninger gjort det mere attraktivt at omlægge fra at varme huset op med oliefyr og til at bruge en elbaseret varmepumpe i stedet.
Det er formentlig en af årsagerne til, at arealet, der er opvarmet med oliefyr, er faldet med 24 procent de seneste fem år.
Arealet, der er opvarmet med gasfyr, har dog været stort set uændret siden 2017.
Aktuelt kan de høje olie- og naturgaspriser som følge af krigen i Ukraine formentlig skubbe yderligere til udviklingen.
Varmepumper findes i flere varianter. Luft-til-luft-varmepumper er de billigste, men anbefales mest til sommerhuse eller som supplement i et helårshus.
Luft-til-vand-varmepumper eller jordvarme er dyrere og kræver, at der findes vandbårne radiatorer eller gulvvarme i huset.
Når man opvarmer sit hus med el, kan man få reduceret afgiften på den del af forbruget, der overstiger 4000-kilowatt-timer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde