Bryggeri får milliardbøde for at bremse import af belgisk øl
EU-Kommissionen har pålagt verdens største bryggerivirksomhed, AB InBev, en bøde på 200 millioner euro for at begrænse import af belgisk øl fra Holland til Belgien. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Belgiske supermarkeder køber belgiske Jupiler-øl billigere i Holland, men det har bryggeri ulovligt bremset.
EU har pålagt verdens største bryggerivirksomhed, AB InBev, en bøde på 200 millioner euro for at begrænse importen af belgisk øl fra Holland til Belgien.
Den praksis var i strid med EU's konkurrenceregler. I danske kroner er bøden på knap 1,5 milliarder.
- Forbrugere i Belgien har betalt mere for deres favoritøl på grund af en bevidst strategi fra AB InBev. De har begrænset grænsesalget mellem Holland og Belgien, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en skriftlig kommentar.
Af afgørelsen fremgår det, at AB InBev har udnyttet sin "dominerende position" på det belgiske marked.
AB InBev har ifølge EU-Kommissionen benyttet flere metoder til at reducere videresalget af den populære øl Jupiler fra grossister i Holland. Det er supermarkeder i Belgien, som køber øllene i nabolandet.
Øl er billigere i Holland. Det skyldes en større konkurrence på markedet.
Blandt andet har AB InBev sørget for, at mange forsendelser i Holland er blevet leveret uden en fransk varedeklaration. Dermed har de været sværere at videresælge til Belgien.
Desuden har de solgt dåser i andre størrelser og i et andet design.
AB InBev har også indgået en ulovlig aftale med en grossist i Belgien. Ifølge aftalen ville bryggeriet kun levere et andet attraktivt produkt, hvis grossisten lovede at importere færre øl fra Holland.
Sagen tog sin begyndelse i 2016, da kommissionen tog kontakt til AB InBev.
Den store bryggerivirksomhed har samarbejdet i sagen. Det har betydet, at bødens størrelse er reduceret med 15 procent.
Den ulovlige praksis, som der er givet en bøde for, stod på i årene 2009 til 2016.
Jupiler udgør 40 procent af det samlede ølmarked i Belgien målt på volumen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker