2. maj i år tiltrådte Morten Nørup-Nielsen, 54, som direktør for den på det tidspunkt helt nystiftede turisme- og erhvervsorganisation for Lolland-Falster: Business LF.
Nu er han fratrådt med øjeblikkelig virkning.
Det sker efter en beslutning her i weekenden i en enig bestyrelse.
Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Og det har været en stor beslutning – både menneskeligt og i forhold til Business LF, siger Peter Engberg Jensen, formand for bestyrelsen i Business LF.
- Rigtigt mange ting er gået godt her i opbygningen af Business LF. Men nu er vi også nået til det punkt, hvor det er afgørende, at organisationen driftsmæssigt spiller godt sammen med interessenter, medarbejdere med mere. Bestyrelsen finder ikke, at samarbejdet med direktøren har levet op til alle de gensidige forventninger, tilføjer formanden for bestyrelsen.
Business LF har konstitueret souschef Mikkel Wesselhoff som direktør.
I starten af december holder bestyrelsen møde for at diskutere, hvordan den fremtidige direktørs profil skal være, siger Peter Engberg Jensen.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den nu forhenværende direktør Morten Nørup-Nielsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde