Butikker forventer yderligere prisfald på fødevarer
De danske detailhandelsbutikker ser ind i en periode, hor priserne på mad vil falde endnu mere.
Der er endnu lavere priser i vente i de danske butikker, hvis man skal tro Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Her bliver en række virksomheder hver måned blandt andet spurgt til deres forventninger til prisudviklingen de kommende måneder.
Her svarer 27 procent af de adspurgte i detailhandlen, at de forventer at sænke priserne i løbet af de næste tre måneder.
For handlen med fødevarer gælder det endda hele 51 procent.
Det er helt andre toner end i foråret, hvor 80 procent af fødevarebutikkerne forventede at hæve priserne.
Forklaringen er ifølge Brian Friis Helmer, at det også er blevet billigere at producere fødevarer den seneste tid.
- De lavere priser på fødevarer kan blandt andet skyldes, at omkostningspresset for fødevarevirksomhederne er aftaget.
- Producentprisindekset for fremstilling af fødevarer faldt i november for femte måned i træk. Selv om der er tale om små fald, falder de på et tørt sted. I samme boldgade er de globale fødevarepriser faldet med næsten 25 procent siden toppen i foråret 2022, skriver han i en kommentar til tallene.
Fødevarepriserne er indtil videre faldet med tre procent fra toppen i juli måned.
Alligevel er de 20 procent højere, end de var for to år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker