For bedre at kunne beskytte sig mod de organiserede tyvebander, får butikker landet over fra årsskiftet bedre mulighed for at udveksle erfaringer, skriver Berlingske Tidende.
I foråret etablerede brancheforeningen Dansk Erhverv en særlig internetportal, hvor de tilmeldte medlemmer kan indrapportere røverier og voldsomme indbrud, og dele deres viden på området.
Erfaringerne har været positive, og i starten af det nye år bliver konceptet altså udvidet, så også tyverier kommer med, fortæller procesdirektør Lars Alexander Borke fra Dansk Erhverv.
- Vi vil gerne dele viden i forhold til de store professionelle tyvebander, østbanderne, som nogle kalder dem, hvor vi har tyve, der arbejder flere sammen, siger han til Berlingske Tidende.
- De enkeltstående butikstyve kan medlemmerne godt selv håndtere, men det her er langt mere organiseret, så vi bliver nødt til at have en større opmærksomhed på problemet i branchen, forklarer han.
Hos Dansk Erhverv er det desuden et ønske, at systemet kan udvikles yderligere, så butikkerne på sigt får lov til at supplere indrapporteringerne med overvågningsbilleder af de pågældende tyveknægte.
Det vil dog kræve en lovændring, og en sådan er ikke lige om hjørnet.
Venstres retsordfører, Kim Andersen, ser nemlig ikke noget behov for at ændre loven. Han understreger overfor Berlingske Tidende, at kompetencen til at beslutte, hvornår overvågningsbilleder skal ud i offentligheden fortsat alene bør ligge hos politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker