Byggefirma: Tiden inde til nye boliger
Foto: Arkivfoto
Brdr. Pedersen A/S i gang med stort rækkehus-projekt.
Det er lysnet på det lokale boligmarked - men udbuddet af huse til salg er stadig meget højt på Lolland-Falster og Sydsjælland. Alligevel har byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S i Nørre Alslev kastet sig ud i en satsning på nyt byggeri af rækkehuse.
- Tidspunktet er rigtigt, så jeg er bestemt ikke betænkelig. Markedet er på vej op, så det er nu, vi skal i gang, siger Martin Pedersen, direktør i det nordfalsterske byggefirma.
Og det har man så gjort: Arbejdet på første etape er gået i gang i Ørslev på Sydsjælland, hvor det er planen at bygge hele 65 rækkehuse ved Fiskebækgårdsvej.
Første skridt er seks huse, som skal være klar til indflytning i foråret 2016.
- Boligmarkedet er på vej ud fra København, hvor det er blevet for dyrt for mange. Så jeg er sikker på, at vi nok skal få solgt husene, siger Martin Pedersen.
- Situationen ligner lidt den, vi oplevede, da vi her i firmaet tilbage i 2002 var med til at bygge andelsboliger i Nørre Alslev. Dengang var der også lidt tøven i markedet - men det viste sig at være den rigtige timing, og interessen var meget stor. Det tror jeg også på bliver tilfældet nu, tilføjer han.
Du kan læse mere om de nye lavenergiboliger, som Brdr. Pedersen skal bygge, i onsdagens udageve af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde