Arbejdstilsynet måtte hive på- og forbudsblokken op af lommen 103 gange, da det torsdag besøgte i alt 169 byggepladser rundt i landet.
På- og forbuddene fordeler sig på 88 byggepladser, der alle sammen bryder reglerne for sikkerheden, når de arbejder i højden. Det svarer til mere end halvdelen af byggepladserne.
Resultatet kan ikke direkte sammenlignes med tidligere resultater, da faktorer som årstid og byggeri spiller ind, men ifølge Arbejdstilsynet viser undersøgelsen ikke nogen umiddelbar forbedring.
- Vi håber jo altid, vi skal give færre påbud, men dagens aktion viser, at der er stadig meget at komme efter i branchen, siger Sonja Ploug Jensen, der er kontorchef i Arbejdstilsynet.
Det er typisk tag- og stilladsarbejde uden faldsikring, ulovligt indrettede maskiner samt manglende afspærring, der giver et for- eller påbud til byggepladsen.
For at få rettet op på byggepladsernes sjusk med sikkerheden, vil Arbejdstilsynet inden for kort tid igen besøge de byggepladser, der har fået en reprimande, for at sikre sig at påbuddene efterleves.
Men tilsynets indsats alene er ikke nok til at få has med problemet, fastslår Sonja Ploug Jensen.
- Der skal en holdningsændring til i branchen. Formålet med vores aktioner er at holde fokus på det, men vi opfordrer også organisationerne omkring byggebranchen til at hjælpe med at gøre noget ved problemet.
I 2010 skete der i alt 2854 ulykker på landets byggepladser i 2010. Heraf kostede fire af dem en medarbejder livet, og i alt 410 ulykker var meget alvorlige.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker