Boligbyggeriet er over det seneste år faldet med 31 procent og ligger nu på sit laveste niveau i 28 år - siden man begyndte at føre statistik over det i 1981.
Økonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer siger i en kommentar, at det ikke er overraskende i lyset af den historiske nedgang i den økonomiske vækst.
- Det meget store fald i byggeaktiviteten kan dog på ingen måde siges at være overraskende. Dansk økonomi er ramt af en historisk vækstnedgang, og byggesektoren står normalt i forreste frontlinje, når konjunkturerne vender, siger Tore Damgaard Stramer.
Byggesektoren er hårdt ramt af faldende boligpriser, et fortsat stort udbud af boliger til salg og en generel kreditopstramning blandt bankerne.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervsbyggeriet er faldet med 32 procent i tredje kvartal i forhold til samme periode sidste år. Faldet i det samlede byggeri under et er på 26 procent. Der er dog tale om en nedgang fra et meget højt niveau.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde