Byggebrancen på Lolland-Falster er stort set sat i stå på grund af vintervejret.
Det er sne og frost, der gør det meget svært, hvis ikke umuligt at foretage udendørs arbejde.
Og det kan mærkes på ledighedsprocenten for byggebranchen hos 3F's tre lokalafdelinger på Lolland-Falster.
Hos 3F Guldborgsund oplever man i øjeblikket en ledighedsprocent på 27 procent, fortæller faglig sekretær, Nils Barylak.
- Jeg har lige været inde og kigge på tallene, og i dag har vi 27 procent ledige bygningsarbejdere, og det omhandler stilladsarbejdere, kabelfolk, tagdækkere og jord- og betonarbejdere.
Hos 3F-Vestlolland har man en ledighedprocent i byggebranchen på cirka 20, oplyser Steen Johansson, der er faglig sekretær. Han forklarer, at vintervejret, den generelle afmatning og lukningen af Vestas i Nakskov har betydning for ledigheden blandt 3F-medlemmerne.
Hos 3F Midtlolland er ledigheden blandt medlemmerne i bygge- og anlæg på cirka 30 procent, anslår faglig sekretær, Bjarne Rasmussen. Også her er hovedårsagerne vintervejret og den generelle afmatning.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde