27 fejl i én tilstandsrapport koster en bygningssagkyndig 50.000 kroner i bøde.
Denne afgørelse er én ud af de seks første afgørelser, der er blevet truffet af det nye Disciplinær- og klagenævn for beskikkede bygningssagkyndige.
Nævnet har afløst Ankenævnet for Huseftersyn og har overtaget kvalitetskontrollen af tilstandsrapporter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
De seks sager er ikke offentlige, men konkret har Disciplinær- og klagenævn udsendt en pressemeddelelse om afgørelserne, og her står:
- I én sag var tilstandsrapporten så fejlbehæftet, at en bygningssagkyndig fik frataget sin mulighed for genbeskikkelse i tre år.
Én sag medførte, at den bygningssagkyndige blev pålagt at betale en bøde på 50.000 kroner.
I tre sager fik de bygningssagkyndige advarsler og i én sag blev der givet en påtale, skriver bladet.
Det nye ved disse afgørelser er, at det nu er muligt at udstede administrative bøder, i stedet for at ekskludere den bygningssagkyndige fra sit erhverv i et vist antal år.
Direktør Torben Kaas fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE, er godt tilfreds med den nye dømmende instans på området.
Den er meget mere overskuelig end den tidligere ordning, hvor der var flere instanser involveret, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde