Campus er vejen til dynamisk studiemiljø
Onsdag blev det lidt lettere at finde adressen på de videregående uddannelser i Nykøbing, da byens ny campus på Bispegade officielt blev indviet.
Ordet campus er latin og betyder område, men bruges i denne forbindelse som betegnelse for et område, hvor man har samlet en masse forskellige uddannelser på et sted. Præcis som det har været kendt på amerikanske universiteter i årevis.
På campussen i Nykøbing har man samlet sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver, en økonomi-uddannelse ved navn leisure management samt en lang række VUC-uddannelser, som for eksempel den to-årige hf, under samme tag.
Bagtanken er, at man håber på, der på den måde vil opstå et mere dynamisk studiemiljø i Nykøbing, som kan være med til både at rekruttere og fastholde de studerende.
Undervisningsminister Bertel Haarder, der i går officielt indviede den ny campus, er begejstret.
Han forklarer, at det især er alletiders gode ide, når vi nu befinder os i et forholdsvist tyndt befolket område, hvor man også gerne i fremtiden vil have nogle flere videregående uddannelser.
Sammenlægningen af uddannelserne i Nykøbing kan være en start til at få flere videregående uddannelser til egnen.
- Det, at man samarbejder under samme tag, er der virkelig et perspektiv i. Det er en af måder, hvorpå man kan hjælpe sig selv og også hjælpe sig selv til at få flere uddannelsestilbud, siger Bertel Haarder.
Han har ikke selv nogle bud på hvilke nye videregående uddannelser, som eventuelt kunne bringes til egnen, men han lover hele tiden at være på udkig efter nye videregående uddannelser, som ville være egnet til at ligge i Bispegade.
Undervisningsministeren er begejstret for Nykøbing F.?s nye uddannelelsesinstitution, hvilket han formentlig giver udtryk for her til VUC-Storstrøms forstander, Niels Henriksen (til venstrre) og UCSJ?s studieleder Jørgen E. Olsen. Foto: Anders Knudsen
Onsdag flyttede VUC-Storstrøm ind i bygningerne på Bispegade og holder nu til samme sted som University College Sjælland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned