Der er fortsat strejke på Carlsbergs bryggeri i Fredericia, men bryggeriet venter at indlede forhandlinger med medarbejderne. Det oplyser Carlsbergs kommunikationsdirektør for Nordeuropa, Jens Bekke, til RB-Børsen.
De lokale lønforhandlinger har skabt knaster mellem ledelse og medarbejdere. Baggrunden for strejken er, at Carlsberg har spillet ud med et rundt nul i lønforhøjelse ved de lokale lønforhandlinger.
Ifølge Jens Bekke skal effektiviteten bedres på Fredericia bryggeriet.
- Carlsbergs målsætning for det udvidede bryggeri i Fredericia er at skabe Nordeuropas mest moderne og effektive bryggeri - og dermed skabe et stort mønsterbryggeri i Carlsberg-gruppen. Men der er fortsat et stykke vej til at indfri denne målsætning, siger Jens Bekke.
Han kalder det et skridt i den forkerte retning, når der nu kræves lokale lønstigninger ud over reguleringen, som blev opnået ved de centrale forhandlinger.
- Derved risikerer vi at blive mindre konkurrencedygtige end udenlandske bryggerier tæt på Danmark, siger Jens Bekke.
Han oplyser, at alle Carlsbergs øvrige medarbejdergrupper og ledere er blevet nulreguleret i 2009, mens de overenskomstansatte fik reguleret deres løn i 2009.
Det er 500 ansatte i produktionen og på lageret på Carlsberg i Fredericia, som har nedlagt arbejdet.
Overenskomsterne for det private arbejdsmarked, herunder også Carlsberg, blev stemt hjem den 20 april.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde