Carlsbergs ølbiler holder fortsat stille i garagerne, og produktionen er sat på standby af de strejkende medarbejdere. Men konflikten hos Carlsberg betyder travlhed hos de danske konkurrenter.
- Vores kunder eftersøger mere øl, og vi er med til at lukke nogle huller. Det kommer som en gave lige nu, siger Martin Fisker, salgsdirektør på bryggeriet Vestfyen.
Forårets dårlige vejr betyder dårligt salg på bryggeriet, og den øgede efterspørgsel - både lokalt og i hele landet - er derfor en kærkommen gave, siger han.
- Vi hungrer efter noget salg, så det kommer meget belejligt for os. Carlsberg kommer jo i gang igen, så jeg tror ikke, at vi øger vores markedsandele på den lange bane. Men her og nu er det positivt for os, siger Martin Fisker.
Hos et andet af Danmarks store bryggerier, Royal Unibrew, mærkes det også i høj grad, at konkurrentens ølbiler holder stille.
- Det rykker ikke markedsandele for os, men vi kan mærke, at der er flere kunder, der ringen til os, siger kommunikationschef Jakob Rasborg fra Royal Unibrew, som blandt andet producerer ølmærkerne Albani, Ceres og Royal.
Hos Thisted Bryghus er det især i det jyske lokalområde, der er kommet ekstra tryk på efterspørgslen, men også hos bryggeriets landsdækkende leverandører kan det mærkes.
- Vi kører ud med alt det øl, vi kan, og tapper alt det, vi kan, siger administrerende direktør Aage Svenningsen, Thisted Bryghus.
Han forudser, at bryggeriet vil få svært ved at følge med efterspørgslen den kommende periode, hvis strejken på Carlsberg fortsætter.
- Der kommer flere helligdage, og der stiger butikkernes omsætning. Det er klart, at det øger trykket, men vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores kunder, siger Aage Svenningsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde