Carsten Ree vil af med adm. direktør

Carsten Ree, storaktionær i Amagerbanken, kræver, at bankens administrerende direktør, Jørgen Brændstrup, forlader sin stilling.

Ifølge TV2 News foreslår Ree, at Brændstrup fortsætter i banken som kreditchef, mens banken skal ud i byen for at finde hans efterfølger.

Carsten Ree har som storaktionær en afgørende rolle i dramaet om bankens overlevelse, idet han sidder på 33 pct. af aktiekapitalen.

Dermed er hans samtykke afgørende for den forestående emission, der skal bane vejen for en statsgaranti for udstedelsen af obligationer til en værdi af over 13 milliarder kroner. Denne manøvre skal sikre Amagerbankens likviditet.

/ritzau/

Carsten Ree, storaktionær i Amagerbanken, foreslår, at den trængte bank finder en ny administrerende direktør, der skal afløse for Jørgen Brændstrup.

Offentliggjort Sidst opdateret