Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, har den samme økonomiske spåmandshat på og venter ligeledes et fald på 0,25 procentpoint.
- Man gør det, fordi der er kommet langt bedre styr på inflationen. Da den toppede, talte vi om en inflation på omkring 11 procent i eurozonen - vi lå på omkring 10 procent i Danmark. Her er inflationen kommet langt tættere på målsætningen på 2 procent, siger Jeppe Juul Borre.
Det har altså gjort døren "pivåben" for at sænke renten.
Han tilføjer, at det også handler om et "vækstbillede i Europa, der ikke ser for godt ud".
- Det er ikke prangende, og selv om ECB ikke har et direkte mandat på væksten, er det her med væksten med til at sende et signal om, at efterspørgslen ikke er kæmpestor, siger Jeppe Juul Borre.
Det er for så vidt både ventet og indregnet i markederne, at renten vil blive sænket torsdag.
Der er ændringer på vej for blandt andet boligejere med variabel rente på lånet. (Arkivfoto). Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Den ledende rente hos ECB gik fra det rekordlave niveau -0,5 procent i 2022 til rekordhøje 4 procent, som den var ved indgangen til 2024.
Annonce
Siden er den blevet sænket tre gange til altså 3,25 procent før torsdagens møde.
Det spændende er, siger både Jeppe Juul Borre og Søren Kristensen, hvad der vil ske i 2025, og hvor mange gange "ECB vil trykke på knappen".
- De fleste forventer, at man bliver ved med at sænke renten frem mod sommeren i 2025, siger Søren Kristensen.
Jeppe Juul Borre siger, at det ikke er usandsynligt, at renten kan komme i underkanten af 2 procent.
- Der kan ligge 4-5 rentenedsættelser næste år, siger han.
Rentenedsættelserne vil kunne føles derude blandt dem, der har eller skal have et lån. Især dem med variabel rente er i sagens natur kraftigt påvirket.
Også dem med F-kort-lån, altså eksempelvis et F5-lån, står til at blive påvirket.
/ritzau/
Nationalbanken følger som regel ECB
* Når Den Europæiske Centralbank ændrer renten, smitter det af på Danmark, da vi har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen.
* Nationalbanken følger oftest efter, da forskellen mellem renterne kan få kronen ud af det spænd, den skal være i over for euroen.
* Renteændringen drypper videre til befolkningen, da renten på bankkontoen er delvist styret af renten hos Nationalbanken.
* Det er dog i sidste ende den enkelte bank, som bestemmer kundens rente.
* Renteændringer har også betydning for boliglånene - særligt de variabelt forrentede realkreditlån.
* Det skyldes, at pengene til dem hentes på de internationale finansielle markeder, hvor investorer stiller dem til rådighed.
* De prøver at få det største afkast, og hvis renten bliver højere i eurozonen, bliver det mere attraktivt at flytte pengene derover.
* Renterne på de danske boliglån følger derfor med, så investorerne vil kaste penge i dem.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker