Det første af fire servicecentre for udenlandske arbejdstagere og deres familier åbnede tirsdag i Odense. Det skal følges op af centre i København, Aalborg og Aarhus senere på måneden.
De nye centre skal give enklere sagsgange og mindre papirbøvl for de udlændinge, der arbejder i Danmark.
- Danmark skal foran i konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft. Derfor gør vi det nu lettere at komme igennem papirarbejdet, så man hurtigt kan komme til at bidrage til dansk økonomi, siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Udlændinge og danske virksomheder peger ofte på, at Danmark er en udfordring, når det kommer til at finde rundt i bureaukratiet.
I dag skal arbejdstagere og deres familie møde op hos en række myndigheder for at få papirerne på plads, så de kan komme i gang med at arbejde.
De nye centre hedder International Citizen Service Centre.
Bag centrene står et samarbejde mellem Udlændingeservice, statsforvaltninger, Skat, Styrelsen for International Uddannelse samt Workindenmark og de fire store kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde