Der er flere penge på vej i lønposen til chauffører, lagerarbejdere og andre ansatte i transportsektoren.
Den nye overenskomst mellem 3F og DI får betydning for op mod 50.000 lønmodtagere inden for transportsektoren. Det er samtidig den første overenskomst på normallønsområdet.
Den nye transportoverenskomst, der gælder to år, giver en chauffør eller lagerarbejder 700 kroner mere i lønposen om måneden. Hvis man medregner feriepenge og pension bliver det 900 kroner i alt.
I aftalen hedder det også, at normallønnen hæves den 1. marts i år med 1,60 kroner og per 1. marts 2011 hæves den med 2,25 kroner.
- Det har været ualmindeligt vanskelige forhandlinger. Men aftalen indeholder en række tiltag, der hver især vil medvirke til, at konkurrencen på transportområdet herhjemme bliver mere gennemsigtig, siger DI's administrerende direktør Hans Skov Christensen.
Aftalen imødekommer samtidig chaufførernes ønske om et værn mod løndumping og udenlandske chauffører, der bryder reglerne.
Parterne har forhandlet om den nye overenskomst siden midten af januar. Og efter hårde forhandlinger over to og et halvt døgn nåede parterne mandag aften til enighed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned