Lederen af General Motors Europe, Nick Reilly, erkender, at GM ikke gjorde nok for at gøre Saab rentabel. Han mener, at den svenske bilfabrik har potentiale til at lykkes.
Dermed er der også en chance for, at GM vil kunne få nogle af de milliarder tilbage, som det har kostet at gennemføre handlen.
På Genève Motor Show, som snigåbnede mandag, og som mange producenter benytter til at øve sig inden tirsdagens pressemøder, udstillede de tidligere GM-søskende Saab og Opel side om side. Men de formelle bånd er klippet over.
Nu, da blækket er tørt på kontrakten om salg til Spyker Cars, taler Nick Reilly ud af posen om GM's fejldispositioner.
- Jeg tror, at Saab er langt bedre egnet til en virksomhed, der kan koncentrere sig et hundrede procent om et mindre mærke, sammenlignet med GM, der i langt højere grad har med volumenmærker at gøre, siger han og fortsætter:
- Vi kunne ikke afsætte tilstrækkelig tid, ressourcer og engagement fra ledelsen for at gøre Saab til en succes. Men Saab-Spyker vil garanteret fokusere hundrede procent på det.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde