Du er syg og har ringet til jobbet for at sige det. Og så ringer chefen pludselig. Og det må han godt - bare han ikke spørger om, hvad du fejler. Men det kan være nødvendigt med et opkald for at planlægge virksomhedens drift.
Spørger han alligevel, kan det være, at du har ret til erstatning. Det vurderer revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at have en sygefraværspolitik.
Lederen af arbejds- og ansættelsesret i KPMG, Julie Gerdes, påpeger, at syge medarbejdere hver eneste dag koster danske virksomheder store udgifter.
- Det kan være ganske afgørende for virksomhedens drift, at virksomheden kan omfordele hastende arbejdsopgaver og flytte møder fra den syge medarbejder til virksomhedens øvrige medarbejdere, siger Julie Gerdes.
Men begynder din chef at fritte dig om, hvad du fejler, kan det være problematisk. En større virksomhed er eksempelvis blevet dømt til at betale en godtgørelse på 10.000 kroner til en medarbejder, som under en sygefraværssamtale følte sig frittet ud.
- Til gengæld må man som chef gerne spørge om, hvornår, hvordan og hvorledes medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, siger Julie Gerdes.
Siden januar sidste år har det ved længerevarende sygdom været lovpligtigt for arbejdsgiverne at holde mindst én sygefraværssamtale med medarbejderen senest fire uger efter første sygefraværsdag.
- Formålet med disse samtaler er, at arbejdsgiveren skal undersøge mulighederne for, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage til virksomheden, siger Julie Gerdes.
- Men arbejdsgiveren skal altså være yderst varsom med at stille de rigtige spørgsmål på disse sygefraværssamtaler. Ellers kan det koste dyrt, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned