Firmaer shopper i stor stil GPS-udstyr, hvormed de overvåger firmabilerne og dermed medarbejderne - hvor som helst og når som helst.
Det oplyser fagforeninger samt flere af de firmaer, der sælger spionudstyret.
- 20 procent af vores 10.000 medlemmer arbejder med GPS-trackere i bilerne. Vi har oplevet chefer, der forsøger at misbruge systemerne til at overvåge ansatte, siger Henrik W. Petersen næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet til Avisen.dk.
Sælgerne af GPS-truckere har set en kraftig stigning i salget det seneste år. Et firma anslår, at der i Danmark er solgt 40.000 enheder. 10.000 af dem overvåger firmabiler og kan dermed bruges til at overvåge ansattes færden.
Overvågningen foregår ved, at chefen placerer en lille GPS-tracker i hver eneste firmabil. Han kan også vælge at give den ansatte en mobiltelefon med en GPS-trucker i. Chefen kan indstille systemet til f.eks. at slå alarm, hvis en ansat tager en omvej på vej til næste arbejdsopgave.
Ifølge Dansk Metal bliver GPS-chips til sporing mere og mere udbredt.
- Der er desværre flere eksempler på chefer, som indfører GPS-systemer, men lige 'glemmer' at fortælle, at de faktisk også bruger det til at overvåge de ansatte, siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen til Avisen.dk.
Det er ulovligt at overvåge ansatte uden at informere dem om overvågningen. Det fortæller firmaerne, der sælger udstyret, til deres kunder.
- Men vi kan selvfølgelig ikke vide, om vores kunder rent faktisk informerer de ansatte, selv om vi siger, at det skal de huske at gøre, siger Morten Baunerhøj, ejer af firmaet Trackme.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker