Cigaretter i lysende bokse koster 7-Eleven og Prince 400.000
Det er ulovligt at fremhæve eller reklamere for cigaretter - derfor har lysende bokse til cigaretter i 7-Eleven-butikker kostet både House of Prince og 7-Elevens ejer en bøde på 400.000 kroner hver. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Både House of Prince og 7-Eleven-ejer betaler 400.000 kroner i bøde for at fremhæve cigaretter.
Både 7-Eleven og Prince har accepteret at betale en bøde på hver 400.000 kroner, fordi der i 139 7-Eleven-butikker har ligget cigaretter i lysende bokse, som kunne betragtes som reklame for tobakken.
Det oplyser Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte i sin tid Reitan Convenience Danmark, der ejer 7-Eleven-kæden, og cigaretproducenten House of Prince for brud på tobaksreklameloven.
Cigaretterne lå ifølge Forbrugerombudsmanden i bokse med lys, grafik og farver, der udgjorde reklame for cigaretterne. Og det er ulovligt at reklamere eller fremhæve tobaksvarer.
- I denne sag havde cigaretboksene en udformning, der gjorde, at der var tale om reklame, og derfor har selskaberne vedtaget en bøde, skriver forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en meddelelse om bøden.
Efter en dialog med Forbrugerombudsmanden blev boksene med cigaretter ændret i 2016.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned