Lave billetpriser og hård konkurrence på flere ruter tvinger Cimber Sterling til at arbejde hårdere med at få omkostningerne ned. Selskabets regnskab for de første ni måneder af 2009 viser et underskud på driften på 176 millioner kroner.
Selskabet regner fortsat med at holde underskuddet for 2009/2010 på 200-220 millioner kroner. Nu skal flyselskabet vise, om det kan klare sig, vurderer chefanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.
- På den ene side fastholder Cimber Sterling forventningerne til 2010. På den anden side er forventningerne meget lave. De har ikke kapital til at fortsætte med det underskud, de kom ud med i år, siger Jacob Pedersen.
Han vurderer, at Cimber Sterling skal fortsætte med programmerne for at skære i omkostninger og beholde deres kommercielle position på markedet.
- Flåden er blevet tilpasset i et vist omfang. Men selskabet skal kunne forbedre belægningen igennem deres programmer. Det kan godt være sommersalget går godt, men billetpriserne er også meget lave, siger Jacob Pedersen.
2009 har været en prøve for flere flyselskaber. Cimber Sterling har klaret sig igennem en hård tid. Jacob Pedersen spår dog stadig en svær tid for Cimber Sterling de næste par måneder.
- Der skal arbejdes på omkostningssiden. Man skal være dygtig til at fylde flyene op og så håbe på en fornuftig vækst i antallet af passagerer. Mange af selskabets ruter er præget af hård konkurrence, siger Jacob Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker