Cimber Sterlings direktør vender nu på en tallerken og forbyder medarbejderne at chikanere lavprisselskabet Norwegian.
Flere medarbejdere i Cimber Sterling har opkøbt flere hundrede tilbudsbilletter til én krone under falske navne som Anders And med den hensigt at forhindre almindelige forbrugere i at rejse med Norwegian.
- Vi har sagt til medarbejderne, at de ikke må købe kampagnebilletter, som de ikke vil benytte, hos konkurrenter som Norwegian, siger Jacob Krogsgaard, administrerende direktør i Cimber Sterling, til epn.dk.
Meldingen kommer blot få timer, efter at han over for Ritzaus finanstjeneste RB-Børsen ikke ville give et sådant forbud.
Siden har Jacob Krogsgaard dog været i dialog med Cimber Sterlings bestyrelse, og ifølge epn.dk har de sammen besluttet at iværksætte en intern analyse af, hvad der er sket.
- Men det er svært, hvis medarbejderne ikke vil sige, hvad de har gjort. Derfor opfordrer jeg Norwegian til at dele deres informationer med os, så vi kan få sagen opklaret, siger han.
På fondsbørsen synes investorerne tilsyneladende ikke om det farceagtige forløb.
Cimber Sterling-aktien er sendt ned med 4,69 procent til kurs 6,1.
Cimber-aktien blev børsnoteret i kurs 10 i starten af december, men siden er kursen faldet - blandt andet på grund af en nedjustering.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde