Lavprisselskabet Cimber Sterling kom tæt på et rundt nul på bundlinjen efter regnskabsårets andet kvartal.
Selskabet fik et driftsunderskud på 2,2 millioner kroner, og det er en forbedring i forhold til underskuddet på 42 millioner kroner for samme periode sidste år.
- Vi er rigtig glade for, at resultatet er en massiv forbedring fra sidste år. Vi har godt været klar over, at vi blev nødt til at dokumentere forbedringer kvartal for kvartal, og det synes vi, regnskabet lever op til, siger Jacob Krogsgaard, administrerende direktør i Cimber Sterling.
Det forbedrede resultat skyldes ifølge Cimber Sterling især en kraftig vækst i passagertallet samt en øget indtjening per passager. 589.000 passagerer valgte i andet kvartal at flyve med Cimber Sterling, hvilket er en vækst på 29 procent.
- Samtidig betaler passagerne ni procent mere for deres billetter, og vi har reduceret omkostningerne med 11 procent. Derfor er lønsomheden forbedret så markant siden sidste år, siger Jacob Krogsgaard.
I regnskabsåret 2009/2010 fik Cimber Sterling et underskud på 300 millioner kroner, blandt andet som følge af den islandske askesky, der lagde luftrummet over Europa øde.
Efter længere tids spekulationer om en truende betalingsstandsning fik Cimber Sterling i oktober o.k. fra Vækstfonden til en statsgaranti, som sikrede selskabet et banklån på 86 millioner kroner.
Cimber Sterling venter at få overskud på bundlinjen fra næste regnskabsår, der begynder i april 2011.
For hele regnskabsåret 2010/2011 venter selskabet et underskud på mellem 20 millioner kroner og 80 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker