Cimber Sterlings topchef, Jacob Krogsgaard, undrer sig over TV2's oplysninger om, at flyselskabet for to uger siden var truet af betalingsstandsning.
Han fortæller, at luftfartsselskabet for fjorten dage siden i forbindelse med sin generalforsamling selv meldte ud, at det trak ud med at få et askeskylån i hus, men at udsigterne var lyse.
- Vi fortalte, at vi var i positiv dialog med en bank om at yde os lånet, og indtil det kunne udbetales, havde vi sikret en stærk mellemfinansiering, siger Jacob Krogsgaard.
Han vil ikke kommentere, at TV2 skriver, det er rigmanden Karsten Ree, som har ydet et lån til selskabet på 50 millioner kroner.
- Vi ønsker ikke, og har ingen mulighed for at kommentere på indholdet, da vi har indgået en fortrolighedserklæring, siger Jacob Krogsgaard.
Sidste år havde Cimber Sterling et underskud på over 300 millioner kroner, men Jacob Krogsgaard vil ikke forholde sig til, om Cimber Sterling var gået konkurs uden den midlertidige finansiering.
- Det er slet ikke et scenarie, vi har arbejdet ud fra. Vi har sikret os en mellemfinansiering, som gør, at vi er i stand til at drive virksomheden i ro og mag, indtil vi får det her askeskylån. Og det er vi glade for, siger Cimbers administrerende direktør.
Karsten Ree, som også er storaktionær i flyselskabet, vil over for epn.dk hverken be- eller afkræfte, at det er ham, som er trådt til med et midlertidigt lån.
- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg synes ikke, at det vedkommer andre. Det tjener ikke nogens sag. Hvis jeg havde vidst, at du var journalist, havde jeg ikke taget telefonen. Jeg synes, det er for meget, siger Karsten Ree til epn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde