Flyselskabet Cimber Sterling flyver lidt højere, når det drejer sig om at tjene penge. Selskabet regner nu med overskud på driften på 20-80 millioner kroner for året 2010/11 mod et underskud på næsten 300 millioner kroner året før.
Men det er ikke fordi konkurrencen er blevet mindre i flybranchen. Administrerende direktør Jacob Krogsgaard siger til RB-Børsen, at man stadig slås for hver en krone.
- Det er en hård konkurrence. Det vil være forkert at sige, at vi ikke skal slås for hver en krone, men vi fastholder vores forventninger om, at vi kan gå i plus i slutningen af regnskabsåret, siger han.
Og den hårde konkurrence kommer ikke til at blive mindre i den kommende tid. Og det vil stadig komme kunderne til gode i form af billige flybilletter.
- Vi indstiller vores fremtid på, at konkurrencesituationen forbliver på det nuværende meget hårde niveau, siger Jacob Krogsgaard til RB-Børsen.
Cimber Sterling har satset på indenrigstrafikken i Danmark - og især ruten fra København til Karup har overgået selskabets egne forventninger. Der har været et større potentiale for private rejsende, end direktøren troede.
- Jeg tror ikke, at der var nogen, der havde forestillet sig, at Karup skulle overhale Århus Lufthavn i antal af passagerer, men det er sket, siger direktøren.
Første kvartals omsætning i regnskabsåret 2010/11 steg med over 100 millioner kroner til 525,8 millioner kroner. Men det til trods er det stadig vanskeligt at tjene penge.
Før skat lyder bundlinjen på et underskud på 13,8 millioner kroner mod et underskud i samme kvartal året før på 15,8 millioner. Hele 2009/10 gav et underskud på 309 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde