Coloplast sælger stadig rigtig mange hjælpemidler til sundhedsvæsnet og får et pænt regnskab for 2008/09. Selskabet, der blandt andet producerer stomiposer, fik et overskud på 883 millioner kroner før skat mod 715 millioner kroner i regnskabsåret 2007/08.
I det forgangne regnskabsår solgte selskabet stomiposer for 3,6 milliarder kroner. Det er en fremgang på én procent i forhold til året før. Overskuddet på driften var cirka 1,4 milliarder kroner, og det er en markant fremgang, der glæder Lars Rasmussen, administrerende direktør.
- Tallene viser, at Coloplast er blevet en mere effektiv og profitabel virksomhed, så jeg er meget tilfreds med regnskabet. Især fjerde kvartal er flot, udtaler han i en pressemeddelelse.
Coloplast har netop besluttet at flytte en del af produktionen til blandt andet Ungarn og Kina, hvilket vil ramme cirka halvdelen af de 900 medarbejdere i Danmark.
Lars Rasmussen tror på, at Coloplast vil være i stand til omsætte endnu mere i løbet af det næste år.
- Vi tjener flere penge end sidste år. Det er jeg meget tilfreds med, men vi vil have højere vækst. Det er der skabt et solidt grundlag for nu, hvor vi har fået styr på indtjeningen, siger han.
Coloplast sælger flest produkter i Europa. Her blev der omsat for 6,7 milliarder kroner i sidste regnskabsår. Det er en fremgang på én procent. I Nord- og Sydamerika steg omsætningen næsten en femtedel fra 1155 millioner kroner til 1380 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker