Computerskat afløser medieskat

Der skal betales skat af 3000 kroner årligt, hvis arbejdsgiveren betaler for computer, internet og telefon. Det er resultatet af forhandlingerne mellem regeringspartierne - Venstre og De Konservative - og støttepartiet Dansk Folkeparti, erfarer Ritzau.

Hidtil har forslaget været et beskatningsgrundlag på 5000 kroner. Frivillige, som for eksempel arbejder i idrætsklubber, skal dog ikke betale skat af det udstyr, som de får stillet til rådighed.

Detaljerne af aftalen er på vej fra Skatteministeriet.

Den såkaldte multimedieskat er en del af skattereformen. Den er udskældt for at virke direkte imod hensigten om at gøre Danmark bedre teknologisk udrustet. /ritzau/




Frivillige holdes uden for den multimedieskat, som regeringen vil indføre. Grundlaget for beskatning bliver 3000 kroner i stedet for 5000 kroner om året.

Offentliggjort Sidst opdateret